Skovhavearbejde og madskovbrug

Skovhavebrug, også kendt som food forestry, er en bæredygtig og økologisk forsvarlig tilgang til dyrkning af fødevareproducerende økosystemer.

Denne permakulturpraksis bliver stadig mere populær verden over på grund af dens evne til at skabe modstandsdygtige landskaber, der giver mad, husly og biodiversitet. I denne artikel vil vi udforske begrebets oprindelse, forskellene mellem "food forests" og "forest gardening", selve konceptet og give et eksempel fra den virkelige verden.

Oprindelsen til skovhavearbejde og madskove

Begrebet forest gardening går tusindvis af år tilbage og har sin oprindelse i oprindelige landbrugsmetoder over hele kloden. Det blev kendt i moderne tid gennem den britiske gartner Robert Harts arbejde, som var fortaler for at etablere fødevareproducerende økosystemer, der efterligner naturlige skove.

Begreberne "food forest" og "forest gardening" bruges ofte i flæng, men der er små forskelle. "Madskov" lægger primært vægt på produktion af fødevarer i et skovlignende økosystem, mens "skovhavearbejde" henviser til den bredere praksis med at dyrke et mangfoldigt og modstandsdygtigt økosystem med fokus på flerårige planter, herunder dem, der giver mad, medicin og andre ressourcer.

Watering a medlar tree during the PDC at Beyond Buckthorns
Watering a medlar tree during the PDC at Beyond Buckthorns
Planting a Food Forest during the PDC at Beyond Buckthorns
Planting a Food Forest during the PDC at Beyond Buckthorns

Konceptet skovhavearbejde

Forest Gardening er i bund og grund en permakulturpraksis, der efterligner strukturen og funktionen i naturlige skove for at skabe modstandsdygtige og produktive økosystemer. Dette opnås ved at indarbejde forskellige lag af vegetation, herunder:

  • Baldakintræer: Store frugt- og nøddetræer, der danner det øverste lag i haven og giver skygge, levesteder og mad.
  • Træer i underetagen: Mindre træer og store buske, ofte med frugt, nødder eller andet spiseligt.
  • Buske: En mangfoldig blanding af frugt- og bærproducerende buske.
  • Urtelag: Spiselige og medicinske urter samt planter, der tiltrækker gavnlige insekter.
  • Bunddække: Lavtvoksende planter, der hjælper med at holde på jordens fugtighed, undertrykker ukrudt og giver levesteder for gavnlige organismer.
  • Rodlag: Planter med spiselige rødder, knolde eller jordstængler.
  • Lodret lag: Klatreplanter og slyngplanter, der vokser på træer eller andre strukturer og udnytter den lodrette plads.

Et eksempel på skovhavearbejde

Et bemærkelsesværdigt eksempel på en vellykket skovhave er Martin Crawford's Agroforestry Research Trust i Devon, Storbritannien. Denne 2 hektar store skovhave blev etableret i 1994 og demonstrerer potentialet i fødevareskovbrug i tempererede klimaer. Den indeholder over 500 spiselige planter, herunder frugter, nødder, grøntsager og urter, samt planter, der giver medicin, fibre og levesteder for dyrelivet.

Denne skovhave viser fordelene ved at anvende en skovhave-tilgang, f.eks. øget biodiversitet, forbedret jordfrugtbarhed, reduceret erosion og forbedret vandforvaltning. Ved at integrere principperne for permakultur og skovhavearbejde har Agroforestry Research Trust skabt et bæredygtigt og produktivt økosystem, der tjener som inspiration for gartnere og jordforvaltere over hele verden.

Et andet eksempel er Stephen Barstows gård i Norge. Du kan finde en præsentation af hans sted på hans PermaPuheet Lecture med titlen 80 plants around the world. Han er bedst kendt for sin salat bestående af 538 sorter og for at have bragt Hablitzia tamnoides til vores kendskab.